Book et rockband

Hjælp til skoler og institutioner / Skal du hyre et rockband?

 

Hvad er det rigtige for netop din institution og hvad du kan forvente.

 

AB/CD : Et rigtig rock band, der spiller rock pakket ind i satire, fis og ballade. AB/CD byder på et interaktivt rock show for børn mellem 3 og 15 år – men samtidigt også deres forældre.

 

I løbet af showets 1 time, bliver børnene ledt gennem 100 års rockmusik. De lærer hvordan man lytter til hinanden og spiller sammen, de lærer de forskellige instrumenters funktioner og muligheder, hvordan man ser ud på en scene og i det hele taget at have det sjovt. Børnene kommer på scenen, hvor de mere eller mindre overtager bandets instrumenter og spiller med på numre som “Smoke On The Water” (Deep Purple).

 

Showet har kørt i over 10 år og bandet har spillet i hele landet. Det har fået rigtig mange gode anmeldelser og det bliver tit beskrevet som en virkelig underholdende aktivitet og en super god oplevelse for både børn og voksne.

 

BØRN to be wild :BØRN to be wild – The rockshow”, tager turen på den trehjulede ROCK-cykel, hvor de udbreder kendskabet til rockmusikkens barnlige rockklichéer: BØRN-O-MATEN`s magiske verden præsenteres i det stort anlagte BØRNE-medley bestående af de så kendte numre: BØRN to Be Wild, BØRN In The USA, BØRN To Be Alive, BØRNING Down The House, BØRN To Be My Baby.

 

Børn og voksne får lov til at komme på scenen og spille på instrumenterne, mens der undervises i lufttrommer, der synges med på den sørgelige Slade-klassiker “FARFAR (og Musta-far) er væk”.

 

Thomas Buttenschøn og Carl Quist Møller;  Musikalsk og kreativt makkerpar giver den gas for de tre- til otte årige. Thomas Buttenschøn og Carl Quist Møller har fundet sammen i et litterært og musikalsk samarbejde med udgangspunkt i en fælles kærlighed til børnenes univers. De turnére med et fængende musikalsk og underholdende show for børn.

 

Deres koncert har fået rigtig gode anmeldelser og en af dem lyder sådan her: “Carl og Thomas tryllebinder publikum med fortællingen om og tegningerne af bjørnen Tofte. Musikken går rent ind hos store og små, så der bliver sunget med selvom teksterne er ukendte. Stemningen er virkelig god og de to herrer leverer 100 % hele forestillingen igennem”.

 

https://www.bookinghuset.dk/booking/buttenschon_og_carl#.WIi7Q1OLSM8

 

Barock;  Barock henvender sig ikke kun til børn, men spiller så godt, at de sagtens kan underholde de yngste lige så meget som de kan underholde de ældste. De ved, hvad publikum vil have: Gode pop- og rocksange spillet med energi og nerve. Sange man kan synge med på og danse til! Eller bare lytte til, hvis man er i det humør.

Med mange års sammenspil som solid ballast kan de seks fredericianere deres håndværk, og gruppens musikalske fundament er en perlerække af kendte hits fra 80`erne –  læg dertil klassikere fra 5 årtier og krydr med lidt af det bedste nye.

Barock har spillet mange koncerter gennem årene -til byfester, halfester, firmafester, på musikværtshuse og til privatfester – og den erfaring har gjort orkestret til en kompetent enhed, der er kendt for altid at levere en fest og en musikalsk oplevelse.

https://www.bookinghuset.dk/booking/barock#.WIi7hlOLSM8  

 

Trolle og Tormod : Trolle og Tormod har udviklet noget nyt: seje og sjove sange – sange, man lærer noget af. Sange, som handler om ting, der normalt hører skolen til, så som vokaler, konsonanter, fisk, shampoo, idræt og matematik. Med spaderne på ryggen tager de to friske fyre rundt i hele landet og sætter med deres musikalske show både fut i børn og voksne.

 

Musikken er først og fremmest inspireret af reggae og hiphop, men Trolle og Tormod lirer også gerne jazz, country og rock af. Dette er tydeligt på albummet: 9 sange man kan lære noget af og 1 sang om en makrel, der er produceret, indspillet og mixet af Dj Pharfar, bl.a. kendt fra Bikstok Røgsystem. Pharfar medvirker på cd`en på percussion og en konsonant-rap.

 

https://www.bookinghuset.dk/booking/trolle_og_tormod#.WIi7R1OLSM8

TIMEMACHINE: TIMEMACHINE er en rocktrio med traditionel besætning – guitar, bas, trommer.

 

De har eksisteret siden 2001 og hele tiden med det formål at fortælle rockguitarens historie, på så mange af landets folkeskoler som muligt.

Guitarlegender som Chuck Berry, Jimi Hendrix, Eddie Van Halen og alle de andre fortjener at blive hørt, også af de nye generationer.

En tidsmaskine var hvad der var brug for, for at kunne fortælle historien. En tidsmaskine og drengen Casper. En dreng med håb og drømme så stærke at selv de vildeste ideer går i opfyldelse.

Timemachines tur gennem rockguitarens historie, er lavet som en blanding af et eventyr og en koncert. Et mix af fantasi og facts der fastholder publikum igennem hele seancen.

http://www.timemachine.dk/

 

Christian & Ko : Hos Christian & Ko er musikken i centrum. Når de spiller koncert, så bliver børnene taget seriøst og taget med. På deres hjemmeside skriver de, at deres mål er, at “børnene skal ha’ en skøn koncertoplevelse, hvor de får lov at gi’ den gas, bruge deres krop og deres stemmer”.

 

En koncert med Christian&Ko vil med garanti skabe en god stemning med glade og aktive børn og voksne. Langt de fleste sange indeholder passager hvor børnene inviteres til at synge/skråle/råbe med. Eller passager hvor børnene opfordres til at danse, kravle, klappe osv. Børnene vil under koncerten, opleve sig som en vigtig del af det der foregår.

 

http://christianko.dk/

 

I samarbejde med Labelking.dk